Historien om en bog, der blev gemt og glemt og fundet igen

HP Hansens bog

Fortællingen starter i sommeren 2016

På gården Kærsvold ved Lynge, hvor Kirstines far, Jørgen voksede op, er det gamle stuehus ved at blive revet ned. Jørgen falder i snak med gårdens nuværende ejer. Denne er meget interesseret i gårdens historie og Jørgen har rigeligt at fortælle, da gården har været i familiens eje i flere generationer.

Pludselig siger den nuværende ejer. ”Jeg fandt en bog på loftet med tegninger. Det kan være, du kan fortælle, hvem der har lavet dem.”

Han vender tilbage med denne gamle opgavebog og slår op på en af siderne. Jørgen nikker, jo den håndskrift kender han godt. Den tilhører hans bedstefar Hans Peter Hansen, der blev født på gården i 1880. Bogens navneetiket bekræfter det.

Bogen er en opgavebog med omhyggelige tegninger af bl.a. geometriske figurer, kortsignaturer, et runealfabet, landopmålinger og arealberegninger. Det bedste bud er, at bogen stammer fra H.P. Hansens højskoleophold omkring 1904 på Grundtvigs Højskole ved Hillerød.

En kuriositet ved opgavebogen er, at Hans Peter er startet bagfra i bogen. Man han har skrevet sit navn på bogens navnemærkat, så det vender retvendt i forhold til indholdet. 

 


HP Hansens bog 2                                          HP Hansens bog 3 


 

Hjemmesiden designes og vedligeholdes af TKAK